ha’ tid til golf

De fleste golfspillere oplever, at en 9-hullers runde golf tager omkring 2 timer. Golf behøver nemlig ikke tage en halv eller en hel dag - det kan sagtens kortes ned. Du kan vælge at tage en runde alene eller sammen med venner eller familie. Du kan også invitere kunder og partnere med på banen. Det kan give dig et godt netværk at komme på golfbanen.

Banen er designet af en af de første rigtige golfarkitekter Frederik Dreyer for over 30 år siden. Frederik Dreyer - som fandt inspiration i golfens hjemland Skotland - har også designet andre af Danmarks bedste og mest anerkendte baner f.eks legendariske "Københavns Golfklub" i dyrehaven, Thomas Bjørns gamle hjemmebane i Silkeborg og "Sct. Knuds" ved Nyborg.
Banen er åben hele året rundt, med samme høje kvalitet på greens sommer og vinter.

Book en tid til Pay & Play via GolfBox.

VINTERGOLF

Grundet særlige jordbundsforhold med et højt indhold af sand - som man kender det fra de Britiske baner - en god græstype og en meget grundig banepleje, kan man på Passebækgård holde banen åben hele året med samme høje kvalitet på greens sommer og vinter - dog ikke når det sner, men smukt er det!

Priser

 

Senior 

9 huller, kr. 250

18 huller, kr. 380

 

Junior

9 huller, kr. 150

18 huller, kr. 200

 

Udstyr

Trolley, kr. 30

1/2 Golfsæt inkl. trolley, kr. 100

Buggy 9 huller, kr. 150

Buggy 18 huller, kr. 300

 



 


Alle er velkommen på vores bane

... Uanset om du har spillet golf i 10 år, eller du aldrig har haft et golfjern i hånden.  På Passebækgård giver vi dig mulighed for at prøve golf, uden det behøver koste dig en formue. Vi arrangerer kurser på alle niveauer, lige fra begyndere til den etablerede golfer, der gerne vil udvikle sig. Men du har også som ikke-golfer mulighed for, at prøve golfsporten af på vores bane, så længe du blot følger spillereglerne. Har du ikke selv golfudstyr, kan dette lejes i golfshoppen.
Selvom banen kan spilles af både nybegyndere og øvede med lige stor glæde, så er det de færreste, der kan spille den til handicap fra backtee (hvid tee) - her er den nemlig en af de længste og sværeste på Sjælland!

skal du rettes til?

Uanset hvilket niveau man er på, kan man altid blive lidt bedre. Derfor har vi på Passebækgård tilknyttet vores Pro, Anders Dahl Christiansen. Til træning bliver der evt. brugt trackman og man kan få tilsendt video email efter lektionen. For yderligere info om Anders og booking - klik her.
Anders er på Passebækgård tirsdag og torsdag fra 14-18 og søndag 9-12.

 

Dresscode

På Passebækgård har vi følgende dresscode som vi beder alle spillere om at følge.